Vis min kurv
Kurv
 
0
Kurv 0
  1. Forside
  2. Mød Bjørn Wiinblad
  3. Mød Wiinblad

Giv Mennesker Glæde!

Den fantastiske fortælling om personen og
kunstneren Bjørn Wiinblad

Bjorn

Fra illustrator til kosmopolitisk multi-kunstner

Bjørn Wiinblad blev født i 1918 i København. Han viste meget tidligt talent for at tegne og opfinde fantasifulde verdener. Som 17-årig kom han i lære som typograf, men fandt hurtigt ud af, at det var kunstnervejen, der havde hans interesse.

Efter han blev udlært, blev han straks optaget på Grafisk Linje på Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Men selvom Bjørn Wiinblad var københavner og blev uddannet i København, var hans stil alt andet end dansk – og mens funktionalismen hærgede herhjemme, gik Bjørn Wiinblad en helt anden vej med krøllede streger, mange farver og romantiske universer.

Wiinblad bevægede sig hurtigt fra ”kun” at være tegner til også at være keramiker. Det siges, at det var arbejdet med at illustrere "1001 Nats Eventyr", der inspirerede ham til at tegne forskellige keramiske genstande såsom vaser og krukker med motiver fra eventyrene.

Wiinblad lærte sig forskellige keramiske teknikker, og derfra udfoldede hans frodige skabertalent og glæde sig på ”alle platforme”: Gobeliner, total-indretninger, bl.a. af hoteller, for ikke at tale om grill-borde, bestik, porcelæn og tilhørende glas, tekstiler, plakater mv.

Wiinblad sprang ikke tilfældigt fra det ene objekt til det andet. Der var mere tale om et kontinuerligt forløb, hvor det ene objekt pegede på det næste, og hvor Wiinblads nysgerrighed var med til at forstærke det flow.

Bjørn wiinblad ornaments , fugl i rede

Uanset hvilken flade eller medie Wiinblad bevægede sig på, var hans stil stærkt genkendelig og helt uden sammenligning - og livsglæden ”dansede” igennem alle produkter.

Bjørn wiinblad ornaments , skiller

En international ”Rock-stjerne”

Wiinblads internationale storhed kan sammenlignes med Søren Kierkegaards eller i vore dage kunstneren Olafur Eliassons. Men til forskel fra Olafur Eliasson var Wiinblad ikke så kunstnerisk anerkendt i Danmark. Det var han til gengæld i udlandet, hvor han udførte totale hotelindretninger i Japan, USA og Tyskland og unika-stel til Shahen af Persien.

I 1957 blev Wiinblad ansat som designchef for det hæderkronede tyske mærke Rosenthal, der gjorde ham yderligere internationalt berømt. Han rejste gerne Europa rundt i forbindelse med lanceringer af stel,og folk stod i kø for at få genstande signeret af Wiinblad. 

Wiinblad rejste sjældent alene – han inviterede som regel altid nogle med på rejsen, der kunne holde ham med selskab.

Når Wiinblad ikke var så anderkendt i Danmark, hang det både sammen med hans meget anderledes og udanske stil – og også med, at Wiinblad tjente endog meget gode penge på sin kunst og produktioner.

Men pengene var slet ikke det, der drev Wiinblad – og lige så mange han tjente lige så mange brugte han på rejser, selskaber, antikviteter, kunst mv.

Wiinblad blev flittigt inviteret til ferniseringer hos unge kunstnere i København, fordi de vidste, at han altid og med glæde købte noget.

Det, der for alvor betød noget for Wiinblad, var at få afløb for sin ekstreme skaberglæde og for at få den glæde forplantet til så mange mennesker som muligt gennem sine mange forskelligartede produktioner.

Wiinblad var helt sin egen og flød ovenpå  – selv om der var kritiske toner fra det københavnske kunstparnas.

Bye Bye Butterfly Urtepotteskjuler

Grøn, 12 cm
DKK 299,95
Læg i kurv

Felicia Lysestage

Blå, 14,5 cm
DKK 199,95
Læg i kurv

Rosalinde Lysestage

Sølv, 17 cm
DKK 399,95
Læg i kurv

Juliane Urtepotteskjuler

Støvet blå, 22,7 cm
DKK 699,95
Læg i kurv

C 1

Wiinblad indtager teater-scenen

Wiinblad havde en særlig forkærlighed for teateret, hvor han kunne eksperimentere og udfolde sin sprælske fantasi i stor skala.

Særligt balletten og operaen havde hans interesse, og til hans livlige middagsselskaber kom der også mange kendte skuespillere og teaterdirektører. Wiinblad skabte de mest fantastiske og smukke total-løsninger, der gennemført blev foldet ud i scenografien, kostumerne, på plakater mv. både i DK og i udlandet.

Af forskellige kendte opførsler kan nævnes: "Nøddeknækkeren", "Svinedrengen" og "Romeo". Og for at slutte ringen blev inspirationen fra teatrets verden selvfølgelig også kanaliseret over i Wiinblads figurer.

C 2

Kvinderne - et gennemgående motiv

Kvinderne var et gennemgående motiv i Wiinblads univers og produktion.

Kvinderne havde mange følelsesmæssige nuancer, og deres øjne - og ikke mindst blik - var altid det særlige. De kiggede som regel åbent og nysgerrigt, men også nedslået, sørgmodigt og mystisk.

Øjnene betød noget helt særligt for Wiinblad – så uagtet, at han havde mange ansatte, malede han altid øjnene selv. Kvindernes personlighed kom også til udtryk gennem vilde hoveder og anderledes rosenkålsøre, korte arme, små bryster og kantede næser. De var med andre ord Wiinbladske.

Wiinblad gav dem smukke navne: Eva, Cæcilia, Bolette, Celestine, Dyveke med mange flere.

 

C 3

Den arbejdsomme arbejdsgiver Wiinblad

Bjørn Wiinblad arbejdede altid og sov meget lidt. Arbejdet gav ham energi.

Ideer og produktioner flød i hænderne på ham, og qua hans mange kontakter og store skaberglæde lovede han al for meget. Samtidig var han meget ambitiøs. ”Der er ikke noget, det er bare lige her”, har malerpigerne ofte hørt ham sige.

Men Wiinblad havde også plads til at være kreativ, fordi han havde mange ansatte til at dreje og male figurer samt til at passe husholdingen og al det praktiske.

Men man skal ikke tage fejl af, at Wiinblad var altid meget nærværende og engageret i hele den kunstneriske proces - og hans barnlige glæde kom også til udtryk ved, at han næsten altid synes, at det sidste, han havde lavet, var det bedste nogensinde – og så hurtigt videre til det næste!

Det får du altid her

Når du handler her, får du altid:
Fri Fragt
Hurtig levering 1-2 dage
Gratis retur i 30 dage

Find forhandler

Mere end 250 butikker i Danmark forhandler vores produkter. Find en i nærheden af dig.

Vi bruger cookies