Vis min kurv
Kurv
 
0
Kurv 0
  1. Forside
  2. Mød Bjørn Wiinblad
  3. Det blå hus

Det Blå Hus

Huset i Kgs. Lyngby -
som Wiinblads hjerte bankede for

Detblaahus Cirkel

Bjørn Wiinblad ejede mange huse og lejligheder rundt om i Danmark og Europa, men hans hjerte bankede for Det Blå Hus. Det Blå Hus blev hans hjem og værksted indtil hans død i 2006.  

Det Blå Hus i Kgs. Lyngby fungerede både som et åbent kunstnerhjem, men samtidigt også som et levende værksted for keramikere. Huset står den dag i dag urørt efter hans død. 

Det Blå Hus er på alle måder et udtryk for Wiinblads maximalisme og livsglæde og er en eksplosion af sanseindtryk.

De 700 m2 - med utallige hemmelige rum - er indrettet med det mest fantastiske interiør bestående af en stor og alsidig kunstsamling fra hele verden - men også bøger fra gulv til loft. Det vidner om en folkekær intellektuel multi-kunstner.

Bjørn Wiinblad købte det hyggelige træhus af den svenske kunsthåndværker Brita Drewsen tilbage i 1966.

Brita Drewsen blev boende i gæstehuset, som ligger for enden af den store smukt beplantede grund, medens Bjørn Wiinblad selv boede i hovedhuset, som han indrettede med sine egne design, møbler og tapeter krydret med sin store kunstsamling.

Et helt særligt rum er Den Blå Spisestue, hvor Wiinblad mødtes med danske og internationale kendisser lige fra Lulu Sigler, Margerithe Viby over Erik Brandt til Arnold Schwarzenegger.

Aften efter aften blev der inviteret til middag med Wiinblad som centrum og som den generøse giver. Han inviterede også gerne på ”sin” restaurant på Hotel d’Angleterre – hvor han i 1994 indrettede og udsmykkede Restaurant Wiinblad.

Bjørn wiinblad ornaments , fugl i rede
Det Blå Hus

Besøg Det Blå Hus

Et af Bjørn Wiinblads højeste ønsker var at gøre Det Blå Hus til et arbejdende museum for unge kunstnere.

 

Huset trænger dog til en kærlig hånd, for at kunne indfri denne drøm.

For hvert Bjørn Wiinblad produkt der sælges, doneres der derfor et beløb til renovering og vedligeholdelse af Det Blå Hus i håbet om, at det en dag bliver muligt at indfri multikunstnerens drøm om at gøre huset til et arbejdende museum.

Det er muligt at besøge Det Blå Hus.

Der er dog ikke åben adgang til huset, men foreninger og større grupper (min. 16 personer), kan få mulighed for at besøge huset efter aftale. Her vil en eller flere af de personer, som har været tæt på Bjørn Wiinblad, vise rundt og fortælle historier og oplevelser fra Bjørn Wiinblads fantastiske liv.

Minimumpris for et besøg er 2.000 kr., inklusiv guidet tur, og det gælder op til 16 personer. 
» Bestil billetter her (åbner ny side)

Contact Oval Platte

Støvet blå, 15 cm x 19 cm
DKK 169,95
Læg i kurv

Cecilia Termokop

Midlertidigt udsolgt
DKK 199,95

Aida Lågkrukke

Grøn, Ø 12 cm
DKK 249,95
Læg i kurv

Felicia Lysestage

Rosa, 19,5 cm
DKK 299,95
Læg i kurv

Det får du altid her

Når du handler her, får du altid:
Fri Fragt
Hurtig levering 1-2 dage
Gratis retur i 30 dage

Find forhandler

Mere end 250 butikker i Danmark forhandler vores produkter. Find en i nærheden af dig.

Vi bruger cookies